KENSHÕ breathwork

KENSHÕ BREATHWORK - ÅNDEDRÆT OG TRAUMETERAPI

KENSHŌ BREATHWORK – Åndedræts- og Traumeterapi

Kroppen husker alt det, vores bevidsthed har glemt. Selv oplevelser, chok og traumer, som vi har fortrængt, lagrer sig i kroppen som spændinger og ubalancer. Derfor er kropsterapi og åndedrætsarbejde så virkningsfuldt.

Jeg tilbyder flere former for kropsterapi – KENSHŌ Breathwork, en dybdegående metode inden for åndedrætsterapi og traumeterapi, der hjælper kroppen med at slippe gamle lag af stress og fastlåste mønstre.

Kroppen og dit åndedræt “sladrer” om din trivsel. Når vi lærer at lytte til åndedrættet, kan vi begynde at ændre de mønstre, som holder os tilbage.

Åndedrættet som redskab til forandring

Åndedrættet er din kilde til energi, ro og mental klarhed. Når vi arbejder bevidst med det i kropsterapi, åbner der sig en adgang til kroppens indre lag – her hvor spændinger, følelser og gamle oplevelser kan forløses.

Min behandling kan hjælpe dig med:

  • At komme i kontakt med stress og traumer, der ligger gemt i kroppen
  • At forløse både fysiske og følelsesmæssige blokeringer
  • At bevæge dig fra hovedet og ned i kroppen
  • At skabe større indre ro og forbedret kropskontakt

Denne behandling er særligt relevant for dig, der oplever stress, tankemylder, angst, uro eller manglende kontakt til dig selv.

Om åndedrættet – kroppens fundament

Åndedrættet er den mest grundlæggende funktion i kroppen. Det forsyner dig med ilt, udskiller affaldsstoffer – og regulerer samtidig dine følelser, dit stressniveau og dit nervesystem.

Et frigjort og naturligt åndedræt kan:

  • Mindske stress og angst
  • Forbedre din præstationsevne
  • Øge din kropsbevidsthed
  • Skabe indre ro og velvære

Når du arbejder med dit åndedræt, styrker du forbindelsen til din krop, dine følelser og dit indre landskab.

Balancer nervesystemet med Breathwork

Vores nervesystem påvirkes direkte af vores åndedræt. Når livet presser på, bliver åndedrættet ofte mere overfladisk, fastlåst eller uregelmæssigt – nogle oplever endda hyperventilation. Over tid skaber dette spændinger og mønstre i kroppen, som kan fastholde både følelser og stress.

Et dybere og mere funktionelt åndedræt:

  • Aktiverer diafragma og masserer organerne
  • Afspænder kroppen i dybden
  • Skaber mulighed for, at fastlåst energi og gamle følelser kan slippe
  • Beroliger nervesystemet og giver kroppen mulighed for at falde til ro

Sådan foregår en KENSHŌ Breathwork session

En Breathwork session varer ca. 90 minutter og starter med en kort samtale om dine ønsker. Jeg forbereder kroppen med teknikker som blid bevægelse til musik, let massage eller åndedrætsøvelser – helt afhængig af hvad jeg vurderer du har brug for, naturligvis i overensstemmelse med dig.

Vi tuner derefter ind med en kort meditation, før jeg guider dig gennem en dyb, målrettet vejrtrækning.

Under sessionen:

  • Er du fuldt påklædt i behageligt tøj med god bevægelsfrihed
  • Trækker du vejret gennem munden for at få adgang til underbevidste lag
  • Guides du ned i kroppen gennem åndedræt og bevægelse
  • Kan du opleve varme, kulde, sitren, gråd, grin eller lyde – helt naturlige tegn på forløsning

Under arbejdet frigives endorfiner, som giver ro, tryghed og mulighed for følelsesmæssig frigørelse.

Hvis du har erfaring med TRE®(spændings- og traumeforløsende øvelser), vil du måske genkende de spontane sitringer (neurogen tremor), hvor kroppen slipper spændinger og fastlåst energi.

En session er en kombination af kropsterapi og en kraftfuld åndedrætsteknik. Den arbejder dybt i kroppen og kan bringe dig i kontakt med følelser, forsvarsmønstre og gamle lag af spænding.

Effekten af KENSHŌ traumeorienteret Breathwork

Breathwork kan blandt andet:

  • Forløse traumer
  • Reducere stress
  • Mindske angst
  • Sænke blodtryk
  • Øge energiniveau
  • Styrke immunforsvaret
  • Forbedre søvn
  • Lindre smerter
  • Støtte fordøjelsen
  • Mindske sorg, vrede og depressive tilstande

Hver session er unik. Forløbet afhænger af, hvordan dit nervesystem reagerer den pågældende dag, og hvor dybt du er klar til at gå. Jeg støtter dig trygt og nærværende gennem hele processen.

Jeg anbefaler typisk minimum 4 sessioner for en dybere forandring.

Kontraindikationer

Breathwork arbejder – ligesom TRE – direkte med nervesystemet. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle sygdomme, diagnoser, medicin mv. Metoden må ikke erstatte medicinsk eller terapeutisk behandling, hvis du har fysiske eller psykiske tilstande, der kræver dette.

Har du spørgsmål eller er du i tvivl om KENSHŌ traumeorienteret Breathwork er en hensigtsmæssig behandling for dig så kontakt mig ift. en uforpligtende samtale eller send en mail.